Magento 2 - den nye dreng i klassen

En masse nye muligheder i Magento 2

Magento 2 adskiller sig meget fra Magento 1

Composer
Composer er dependency manageren i Magento 2, og håndterer alle packages/libraries.
Symfony
Symfony er et framework med genbrugelige PHP components. Implementeret for at undgå gentagne kode-opgaver.
Redis & varnish
Redis er, ligesom varnish caching, som standard understøttet i Magento 2 for at forbedre hastigheden.
Asynkron indeksering
Den standard asynkrone indeksering har lettet på den ofte problematiske og tunge indekseringsopgave i Magento 1.
HTML5
Markuppet på Magento 2-frontenden har fået en overhaling med HTML5. Det gør det lettere og mere overskueligt at udvikle.
CSS3
Med standard CSS3 og pre-processors giver Magento 2 et bedre udgangspunkt for designere og frontend-udviklere.

Magento 2 bliver bedre og bedre

Det var en hård start for Magento-teamet med en del børnesygdomme. Men Magento 2 er nu værd at tage med i overvejelserne.

Da første stabile version af Magento 2 blev udgivet, var der en del webshops som brændte nallerne. Magento 2 havde i starten så mange problemer, at en standard optimeret Magento 1 stadig var bedre og mere driftsstabil. Det har både skabt stor forvirring og afskrækket flere webshops fra at sætte gang i en opgradering.

Det er klart, at en opgradering skal ske på et eller andet tidspunkt. Tankerne bag Magento 2 er et step i den rigtige retning, og de allerede implementerede teknologier er en stor forbedring, sammenlignet med Magento 1. Der er dog ingen grund til at sætte gang i en forhastet opgradering af din Magento 1 shop. En opgradering til Magento 2 er ikke en hverdagsopgave. Det kræver tålmodighed og planlægning, og skal ikke forhastes igennem. Det kan betragtes som at skifte motor i din bil, hvilket er en time-tung opgave, selv for en autoriseret mekaniker.

Da de første mange versioner af Magento 2 blev udgivet, valgte mange bureauer og programmører helt at fraråde at opsætte eller opgradere til en Magento 2 shop. De fleste børnesygdomme betragtes dog nu som fixet, og derfor er Magento 2 nu værd at overveje – hvad end man skal opgradere eller starte en ny webshop.